Om Lærkegård

15. juni 2019 fik vi nøglerne til gården på Markebækvej 2 i Skævinge. Det blev begyndelsen til den praktiske del af den drøm vi havde talt om igennem mange år. Vi ville gerne udskifte et hektisk og storforbrugende liv med et simplere liv med større direkte indflydelse på livskvalitet og kreativitet.

Efter 2 år på gården er det blevet til en større bygningsrenovering og vi har idag slået dørerne op og kan tilbyde Cafe og Gårdbutik, Gildesal/Mødefacilitet og Bed & Breakfast.

Vi er i gang med at oprette et skovlandbrug efter perma kulturprincipper hvilket lidt mere præcist betyder at vi anlægger produktion af fødevarer, i et landskab som imiterer en produktiv skov. Det er meningen at vi vil opbygge en produktion som kan dække grønne usprøjtede fødevarer til salg i vores cafe og gårdbutik som åbnede her i sommer.

Vi håber på at Lærkegård kan blive en naturlig del af lokalmiljøet, dels som cafe men også som samlingspunkt for familiefester og events. Vi forventer også at kunne blive en attraktiv og fredfyldt oase som vil tiltrække turister og byboere til en oplevelse på landet.